Fredag aften trodsede vi vinterkulden og cyklede til Restaurant Mêlée, Martensens Allé 16, 1828 Frederiksberg C.

Navnet Mêlée er egentlig et begreb fra sporten rugby, som er kendt og elsket i Frankrig. Mêlées oprindelige ejere Jens Vestergaard, Helge Sidor og Dan Rauhe havde en fælles passion for netop denne sport, og Mêlée, der betyder en slags klumpspil eller klynge, symboliserede det venskab de tre restaurant-personligheder havde, og som blev transformeret videre til et samarbejde om deres fælles bistro Mêlée.

I 2013 gik Jens Vestergaard og Helge Sidor andre arbejdsmæssige veje, og ind i samarbejdet trådte i stedet kokkene Rasmus Oubæk og Rune Sauer Sonnichsen. Jens Vestergaard lagde den franske stil i køkkenet, med fokus på førsteklasses råvarer og klassisk håndværk. Rasmus Oubæk og Rune Sauer Sonnichsen har ført den gode stil videre, og Mêlée serverer ren, rustik & ærlig mad lavet med kærlighed til det franske landkøkken.

I efteråret 2015 købte Rune & Dan Rasmus Oubæk ud, samtidig med at Simon Ebdrup Madsen og Christian Thorsholt Jacobsen købte sig ind i Mêlée. Det blev også startskuddet til en søsterrestaurant, Anarki beliggende på Vodroffvej 47, ligeledes på Frederiksberg.

 

Restaurant Mêlée

 

Krenkerup IPA er en ren blomsterbombe der både indeholder karamelmaltens sødme og humlens bløde, liflige bitterhed. Eftersmagen har en grapeagtig aroma og en duft af friske, knuste druer, lidt mandarin og grapefrugt. 6,3 % vol. 70,-

 

Corsendonk Agnus Tripel er en rigtig klostertripel. Med sine 7.5 %  ligger den i den lette ende af triplerne. Agnus giver et flot og højt skum over den let disede korngule øl. Den lidt lettere tripel har til gengæld en markant og forfriskende humleprofil. 70,-

 

En travl kvarterbistro med en venlig, afslappet atmosfære. Kortfattede menuer skifter månedligt: ​​den moderne madlavning i landlig stil er franskbaseret men har dansk indflydelse; portioner er generøse og smag er voluminøs.

 

Dan Rauhe er manden, der kan fortælle dig alt om maden og vinen på restaurant Mêlée. Dan blev både sommelier- og tjeneruddannet i 2002, og har siden arbejdet på nogle af Københavns bedste restauranter som Le Sommelier, Krogs Fiskerestaurant, formel B, det nu hedengange Ensemble og haft en afstikker til The Fat Duck i England

 

Luftigt brød

 

Snacking kr. 85,-

 

Pocheret æg med skorzonerrod, karamelliseret selleri & sherrysovs 85,-

 

Rørt tartar kr. 95,-

 

Onglet med confiteret hvidløg, skalotteløg & rødvinssovs kr. 195,-

 

Hasselnøddekage med braiseret ananas & bastogneis kr. 85,-

 

Hvis du er til fransk bistromad med kant og karakter uden alt det formelle, så er Restaurant Mêlée stedet. Det er tydeligt at mærke, at mange af gæsterne har været her før. Folk er på fornavn med hinanden og sætter sig vanligt ved stambordet, som var de hjemme i egen stue.

 

Samlet pris: 1180 kr

Samlet vurdering:⭐⭐⭐⭐