Fiat, som står for Fondazione Italiana Alimentari Totale med underteksten trattoria. Kongens Nytorv 18, 1050 København K
Det succesfulde restauratørpar Torben Olsen og Anders Houmann åbnede Fiat i 2007
Stedet er langt større, end man først tror, da det snor sig i forskellige etager og lokaler bag den smalle facade mod torvet. Det er kun hyggeligt, og det fremmer den ønskede stemning, at man ved indgangen passérer køkkenet med stenovn, hvor de rygende varme pizzaer konstant frembringes.
Vi fik anvist et bord i den overdækkede opvarmede atriumgård
Fiat
Piemonte Chardonnay Fratelli Antonio & Raimondo- Mild og elegant hvidvin, som har Chardonnay druens typiske træk med noter af moden citrusfrugt, æbler og lidt florale noter
Piccolo piato pesto e pane – Fladbrød serveret med oliventapenade, rød pesto med peberfrugt, soltørrede tomater samt hasselnødder og grøn pesto spækket med basilikum og parmesan
NM cuvée, Nals Margreid – Charmerende og lettilgængelig hvidvin skabt på Chardonnay og Sauvignon Blanc. Tæt, sprød og med en dejlig understøttende syre og mineralitet.
Foccacia brød med olivenolie
Skøn olivenolie. Da Fiat åbnede tilbage i 2007 stod Rolf Sørenses olie på alle bordene, og nej det er ikke cykelolie, men en lækker lysegrøn, ufiltreret olivenolie
Pemo Montepulciano d’abruzzo – Dybrød, fyldig og halvtør rødvin med skønne nuancer af kirsebær og mandler med en utrolig flot balance mellem frugt og tannin.