Smørbøffens Salighed

Pastakongens Værtshus

Lørdag aften trodsede vi blæsevejret og cyklede til Østerbro, for at besøge et længe ventet ønske, nemlig restaurant Hos Fischer -Victor Borges Pl. 12, 2100 København.

Vi gik med deres Family Style delemenu, som består af:

5 antipasti & 2 pasta & dessert -(Brød, olivenolie & filtreret vand inklusiv) Pris pr. person 450,-

 

Køkkenchef og ejer David Fischer er født i 1977 og opvokset på Østerbro i København. Er udlært kok fra Restaurant Le Saint Jacques under Monsieur Daniel Letz (1997 – 2001). Har boet og arbejdet i Paris og Rom på restauranterne La Petite Sirene, Arpegé og La Pergola. Har siden 2007 drevet Restaurant Fischer på Victor Borges Plads. Det er et italiensk/dansk trattoria

 

Restauranten er indrettet i en gammel bodega, og stedets fortid lader sig ikke fornægte. Mange af de gamle møbler er der stadig og udvalget i baren er godt nok lidt mere fancy, men udseendet er det samme, som dengang det var håndbajere og sæt, der blev langet over disken

 

Hos Fischer

 

Giuseppe Nada Langhe Nebbiolo 2021 450 kr.                                                                                                Giuseppe Nada – Langhe Nebbiolo kommer fra druer i både Marcarini og Casot markerne i Treiso, hvorfra også druerne til Nadas Barbarescoer kommer. Helt lys, transparent farve. Floral næse med sprød krydret overtone. Saftig med tydelige tanniner og markant frugtsyre, der gør vinen meget lækker.

 

Italienske varme brød- Perfekte i skorpe og milde i smagen

 

Melanzane parmigiana – Aubergine, tomat, parmesan, basilikum og mozzarella

 

Finocchi Gratinati – Gratineret fennikel

 

Tonno con arance rosse – Tun med blodappelsin og avocado-wasabi mousse

 

Mozzarella di bufala – Italiensk bøffelmozzarella med urtepesto

 

Arancini – panerede og friterede risottokugler med chilimayo

 

Cacio e pepe -Linguine, pecorino, parmesan og peber. En linguine så al dente, at kogeuret bør sættes præcis derefter, og en absurd velsmagende sauce af ost og peber – Bedste pastaret nogensinde!!!

 

Strozzapreti med krydret svinekød samt ajvar (creme af auberginer, peberfrugter, chili og hvidløg)

 

Tiramisu – Virkelig velsmagende med kraftig kaffesmag og Marsala

 

Perfekt vaniljeis – til den ikke Tiramisuelskende mand. Fløjsblød, aromatisk og propfyldt med vanilje

 

Vi er i  toppen af den meget gode klasse, for her er rummeligt og usnobbet.

Fischer synes at være, som Fischer altid har været. Og når man holder det niveau, som Fischer gør, er det svært ikke at fastholde begejstringen. Fischers er og bliver et af byens sikreste italienske kort, og du kan trygt komme her – også prismæssigt – både med svigermor, med din nye date, med crossfitholdet, med kollegaerne. Til hverdag og fest. Og når alt kommer til alt, findes der ikke mange af den slags steder i København.

Samlet pris: 1350 kr

Samlet vurdering: ⭐⭐⭐⭐⭐

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smørbøffens Salighed